Vi hjælper virksomheder med at udvikle kommunikations-, branding- og –relationsstrategier, vi udvikler årsrapporter, vi rådgiver om digital kommunikation, vi holder oplæg og kurser, og vi gennemfører interessent- og kendskabsanalyser.
STRATEGIRÅDGIVNING OG -UDVIKLING
Corporate Relations hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle strategier for kommunikation, branding, relationsudvikling og digitale medier.
Vi bidrager fx med:
- Rådgivning og sparring om strategimodeller og udviklingsmetoder.
- Facilitering af workshops og kreativ udvikling.
- Analyse og kortlægning af interessenter og relationer.
- Udvikling af værdier, position, løfte og kernefortælling.
- Udvikling og redaktion af tekst.
- Projektledelse af strategiprocessen.
Corporate Relations har udviklet en række værktøjer og metoder til involverende brainstorms, kreativ udvikling, samt intern forankring og formidling af strategien.
INDSIGT OG ANALYSE
Corporate Relations gennemfører skræddersyede interessentanalyser for virksomheder og organisationer.
Analyserne kan have forskelligt fokus og omfang, alt efter om analysen er fokuseret på at kunne måle brand og omdømme, værdien af organisationens interessent-relationer, eller om organisationen ønsker input til eksisterende eller nye services og kommunikationstiltag.
En interessentanalyse kan både gennemføres som interviews, gennem spørgeskemaer eller gennem et survey, der udfyldes online. Ofte kan der være fordele ved at kombinere analyseformer, så der både skabes et statisk validt billede af kendskab og interesse, og en kvalitativ forståelse af præferencer og bevæggrunde for bestemte holdninger og handlinger.
Analysen kan suppleres med anbefalinger og rådgivning om, hvordan de særlige udfordringer, brand gaps og kommunikative problemstillinger kan løses.
INSPIRATIONSOPLÆG OG UNDERVISNING
Lars Sandstrøm tilbyder oplæg, foredrag og undervisning inden for en lang række emner inden for kommunikation og branding.
Det kan fx handle om:
- Udvikling af kommunikationsstrategi- og politik.
- Relationsstrategi – en introduktion til det involverende relationsparadigme.
- Meningsfulde relationer – foreningers medlemskommunikation.
- Digital kommunikation og sociale medier.
- Brugervenlig og effektiv webkommunikation.
- Tendenser i finansiel kommunikation og årsrapportering.
- Oplevelseskommunikation og autenticitet.
- Nye metoder og aktuelle tendenser i branding.
Andre emner er også mulige. Derudover afholder Lars Sandstrøm en række forskellige kurser i strategisk kommunikation og branding.
WEB OG SOCIALE MEDIER
Corporate Relations analyserer webbrug og rådgiver om digitale medier. Og sammen med vores partnere udvikler vi informationsarkitektur og design, samt implementerer løsninger på en række platforme.
I vores rådgivning har vi bl.a. fokus på:
- Aktuelle udfordringer i den digitale kommunikation.
- Mål og succeskriterier for udvikling og drift af digital kommunikation.
- Definition af målgrupper, brugere og personas.
- Fastlæggelse af platform og samarbejdspartnere.
- Informationsarkitektur og brugeroplevelse.
- Koncept, identitet, indhold, budskaber, stil og tone.
- Drift, organisering, forankring og måling.
Derudover rådgiver vi om og underviser i brug af sociale medier til alt fra employer branding og kampagner til produktudvikling og crowdsourcing.